We may currently not have a job opening available that matches your qualifications and wishes, but we are always looking for new talent. You are very welcome to send us an unsolicited application along with your CV to job@coloquick.com.

CURRENT JOB OPENINGS

(DK) MARKETING COORDINATOR MED SANS FOR PROJEKTLEDELSE

 

Er du den skarpe marketeer og fødte projektleder, som brænder for branding og marketing i alle dets facetter?

Så har du mulighed for at få en spændende, varieret, og yderst central rolle i vores globale vækstrejse.

I samarbejde med den Internationale Marketing Manager og resten af teamet, får du til opgave at udvikle branding- og marketingfunktionen, som effektivt skal understøtte coloQuick’s salgsaktiviteter på et globalt marked.

Som en naturlig del af jobbet søger du input fra organisationen, kunder og markedet med henblik på løbende at opsamle og strukturere kundeviden, produktviden og kundecases. Det omsætter og tilpasser du til markedsrettede marketingmaterialer, salgsmaterialer, brochurer og salgskampagner.

Du får ansvar for eksekvering af elementer såsom:

  • Generel styring af marketingprojekter
  • Skabe content til online platforme samt sikre kontinuerlig opdatering af disse
  • Opdatering af generelle marketingmaterialer såsom brochurer, præsentationer m.m.
  • Ad hoc opgaver i forbindelse med events
  • Udfærdigelse af pressemeddelelser og produktbeskrivelser på både dansk og engelsk
  • Optagelse af videomateriale og redigering til de sociale medier
  • Din profil:

  • Har en projektleder i maven med sans for struktur og opfølgning
  • Du er kreativ og idérig
  • Du er selvkørende og handlingsorienteret og har mod på at tage ansvar og styre projekter
  • Du er udadvendt og social
  • Du har stærke kommunikationsevner på både dansk og engelsk
  • Du trives med en travl og omskiftelig arbejdsdag, hvor der både er rutine- og projektrelaterede opgaver
  • Du arbejder ansvarsbevidst og loyalt og sætter en ære i altid at levere høj kvalitet
  • Vi tilbyder en spændende og alsidig hverdag i en dynamisk international virksomhed i vækst hvor du vil stifte bekendtskab med mange forskellige opgaver, som vil kunne udvikle sig i takt med dine ønsker og kompetencer.

    Arbejdstid og sted:

    Har vi vakt din interesse og kan du nikke ja til ovenstående kvalifikationer, så send din ansøgning og CV til job@coloquick.com

    Vi læser disse løbende og inviterer til samtale såfremt der er et potentielt match.

    Arbejdstiden er 37 timer om ugen og din arbejdsplads vil være hos coloQuick International i Skive. Vi håber på ansættelse snarest muligt med ansøgningsfrist den 15. Januar, men venter gerne på den rette.

    Hvis du ønsker at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Trine Marie Hansen på tlf. 28 91 94 89.

    Vi glæder os til at høre fra dig.

    (DK) UDVIKLINGSINGENIØR MED MASKIN- OG ELTEKNISK BAGGRUND

     

    Har du en maskin- og el-teknisk baggrund med naturlig sans for idegenerering, innovation og kreativitet? Er du teknisk stærk og er du en ørn til at omsætte ideer til praksis, så er det måske dig vi søger hos coloQuick International.

    Grundet vækst og større interesse for virksomheden, søger vi en ny udvikler til vores udviklingsteam. Udviklingsteamet arbejder på tværs af virksomhedens afdelinger og du vil komme til at arbejde med både nye og igangværende projekter. Vi kombinerer ideer, innovation samt teknik og det er vigtigt at du har flair for design.

    ANSVARSOMRÅDE:

  • Ansvar for CE-mærkning og opbygning af maskinernes tekniske dossier
  • Deltage i videreudvikling af teknisk dokumentation, produktplatforme og produktgodkendelser
  • Tæt samarbejde med kollegaer i produktudvikling og produktionsafdelingen
  • Test og evaluering af konstruktioner og produktion
  • Justering og optimering af eksisterende produkter
  • Koordinere dine projekter på tværs i organisationen
  • VI FORVENTER:

  • At du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som kombinerer teknik og konstruktive løsninger i el og
    maskiner. (Eksempelvis: uddannet industrielektriker, automationstekniker eller lignende og gerne med erfaring
    indenfor CE-mærkning og/eller opbygning af maskiners tekniske dossier).
  • Du har lyst til at arbejde med maskinsikkerhed.
  • Du er god til både at arbejde selvstændigt og indgå i projektteams.
  • Du er målrettet, struktureret og hurtig til at tilegne dig ny viden.
  • Du er handlingsorienteret og formår at igangsætte som at afslutte opgaver/projekter.
  • Du trives i et uformelt og til tider hektisk arbejdsmiljø
  • Erfaring med udarbejdelse af 2D og 3D konstruktionstegninger (dog ikke et krav)
  • Er god til at opbygge samarbejdsrelationer både med kunder og kolleger
  • Har interesse for helheden og at dine projekter lykkes både teknisk og kommercielt
  • Sprog: Mestrer gode kommunikationsevner i skrift og tale (både Dansk og Engelsk)
  • VI TILBYDER:

  • En spændende og ansvarsfuld fuldtidsstilling i en virksomhed i sund udvikling og vækst
  • En central position i vores udviklingsteam
  • Et udfordrende job, hvor du får stor indflydelse på selskabets tekniske beslutninger
  • En virksomhed som giver plads til udfordringer i jobbet
  • Rig mulighed for faglig såvel som personlig udvikling
  • En uformel arbejdsplads, hvor du vil indgå i et team med andre engagerede kolleger
  • Løn efter kvalifikationer
  • SEND EN ANSØGNING:

    Har vi vakt din interesse og kan du nikke ja til ovenstående kvalifikationer, så send din ansøgning og CV til job@coloquick.com

    Vi læser disse løbende og inviterer til samtale såfremt der er et potentielt match.

    Arbejdstiden er 37 timer om ugen og din arbejdsplads vil være hos coloQuick International i Skive. Vi håber på ansættelse snarest muligt med ansøgningsfrist den 15. Januar, men venter gerne på den rette.

    Hvis du ønsker at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Ryan Zinglersen på tlf. 23 48 48 95.

    Vi glæder os til at høre fra dig.