Forside >  Hvorfor

RÅMÆLK - kalvens passive immunitet

Det er dokumenteret, at råmælk har direkte indflydelse, ikke bare på sygdomme og vækst, men også på den fremtidige mælkeproduktion. Derfor er der god grund til at sætte håndteringen af råmælk i system. Der er nemlig rigtig mange penge at tjene! Mange kvægbrugere går glip af disse penge, fordi de ikke har indset vigtigheden af dette, og bare gør som de altid har gjort. Det handler nemlig ikke bare om, at kalvene ikke dør eller bliver syge. Det handler om at udnytte deres medfødte potentiale optimalt. Hvordan gør man så det? Det er faktisk ret simpelt.  Hvis man tager en blodprøve af kalven 24 timer efter den er født, skal mængden af antistoffer i blodet være så højt som muligt. Jo højere mængde antistoffer i blodet - jo bedre immunforsvar vil kalven have - og jo bedre udnyttelse af det medfødte potentiale. Nu er det jo ikke sådan at man tager blodprøve af alle kalvene efter 24 timer. Derfor er man nødt til at tilføre så mange antistoffer som muligt, hurtigst muligt efter fødslen.

Tiden
Tiden er langt den væsentligste faktor. Kalvens evne til at optage antistoffer fra råmælken falder dramatisk fra minut til minut efter fødslen. Derfor skal der tilføres mest mulig råmælk - i èn portion - hurtigst muligt efter kalven er født.
Alle kalve født om dagen bør have råmælk senest 1 time efter den er født. Kalve født om natten skal have som det første om morgenen.

Mængden af antistoffer
Mængden af antistoffer kan reguleres på 2 måder. Den ene måde er mængden af råmælk til rådighed. Den anden måde er mængden af antistoffer i den tilgængelige råmælk.

Begrænsningen ligger naturligvis i mængden af råmælk, som kalven kan optage i èn portion. En kalv af stor race kan drikke ca. 3,0-3,5 liter - hvis den sondefodres kan der tilføres 4 liter.
Mængden som er tilført skal ganges med mængden af antistoffer i den pågældende råmælk.

Faktoren hedder altså:
Mængden af råmælk  x  kvaliteten af råmælk  x  tid fra fødsel til tildeling af råmælk  =  kalvens passive immunitet.

Andre faktorer
Bakterier har en dokumenteret hæmmende effekt på kalvens optagelse af råmælk. Derfor er der god grund til at have stor fokus på hygiejne, i forbindelse med udmalkning, opbevaring samt tildeling af råmælk. Det anbefales altid  at bære handsker under ovennævnte processer.

Temperaturen af råmælken menes også at have en effekt på optagelsen. Denne er dog ikke dokumenteret, men man bør bestræbe sig på, at tildele råmælk så tæt på 40° som muligt (ikke over).